Vedtægter

Foreningen til Buksesnedkerens Bevarelse

Stiftende generalforsamling 15. maj 2021.

Vedtægter.

Foreningens navn: Foreningen til Buksesnedkerens Bevarelse. (Frivillig forening)

Hjemsted: Buksesnedkeren er hjemmehørende i Kalkbrænderihavnen i Københavns kommune.

Kontaktperson:  Foreningens formand eller kasserer.

Formål: Foreningens formål dels at bevare sejlskibsklenodiet Buksesnedkeren i god stand og dels almennyttigt at styrke interessen for storbådssejlads blandt interesserede ældre medlemmer af Københavns Sejlklub og Sejlklubben Sundet samt ungdomssejlklubber i Danmark ved at introducere sejlads med båden for sejlklubbers ungdomsafdelinger.

Medlemskab: Ved foreningens stiftelse er der 4 anpartshavere af Buksesnedkeren, der hver har indskudt 125.000 kr. i projektet, i alt 500.000 kr.   Heraf er 100.000 kr. hensat til vedligeholdelse og drift at båden.

Der er mulighed for optagelse af nye anpartshavere i foreningen. Dette kræver enighed blandt anpartshaverne.

Støttemedlemskab: Støttemedlemsskab tegnes for et år af gangen og giver mulighed for at komme på sejlads med båden. Dette kan være enkeltpersoner, eller grupper, firmaer eller foreninger. Medlemmer af ungdomssejlklubber og seniore klubmedlemmer betaler ikke for medlemskab.

Både fysiske personer, firmaer, institutioner, selskaber og organisationer kan optages som støttemedlemmer.

Kontingent: Anpartshavere betaler et årligt kontingent der dækker vedligeholdelse og driftsomkostninger der fastsættes på generalforsamlingen.

Støttemedlemmer betaler et årligt kontingent der afhængig af størrelse giv ret til sejlads på båden,

Indmeldelse og udmeldelse: Støttemedlemskab tegnes for et år af gangen ved henvendelse til foreningens kasserer og kræver ikke udmeldelse.

Økonomi: Bådens handelsværdi er fastsat til 400.000 kr. Årlige løbende udgifter sat til ca. 80.000 kr. Dette omfatter løbende vedligeholdelse, daglig slitage, sikkerhedsudstyr, havneleje og forsikring, men omfatter ikke større renoverings arbejde og skader på båden. Det tilstræbes at der efter 3 års drift ved slutning af regnskabsåret 2023 er hensat 50.000 kr. til dækning af evt. større skader på båden.

Generalforsamling: Bestyrelsen holder årlig generalforsamling senes 1. april.

Halvdelen, 50 % af foreningens stemmeberettigede medlemmer kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Dagsorden til generalforsamling.

  1. Valg af dirigent
    1. Formandens beretning og godkendelse heraf
    1. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskabet
    1. Præsentation af budget
    1. Forslag
    1. Valg til bestyrelse
    1. Valg af intern revisor
    1. Eventuelt

Bestyrelse: Bestyrelsen tegnes af de 4 anpartshavere, der ved konstituering vælger formand, revisor og kasserer samt et menigt medlem.

Medlemmerne vælges for et år af gangen.

Indkaldelse: Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med en måneds varsel.

2 af bestyrelsens medlemmer kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Regnskab: Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31 december. Det første regnskabsår vil automatisk løbe fra den første måned efter foreningens stiftelse til den slutdato, der også normalt vil gælde for regnskabsåret. Det første regnskabsår kan altså godt være længere end 12 måneder.

Foreningens regnskab udarbejdes af kassereren.

Der benyttes ikke ekstern revisor. Regnskab og budget for kommende år godkendes af generalforsamlingen efter gennemgang og revision af den i bestyrelsen siddende revisor.

Tegningsregel: Foreningen tegnes af kassereren.

Det kræver enighed i bestyrelsen hvis foreningen skal optage lån.

Vedtægtsændring. Det kræver ¾ af anpartshavernes stemmer for at kunne gennemføre en vedtægtsændring.

Opløsning af foreningen: En opløsning af foreningen kræver flertal blandt anpartshaverne. Alle anpartshavere skal høres og tage stilling hertil.

Ved opløsning af foreningen tilbagebetales indskuddet til andelshaverne et evt. overskud ved salg går til ungdomsarbejdet efter generalforsamlingens valg.

Etablering af foreningen: Foreningen er stiftet på en stiftende generalforsamling 15 maj 2021 hvor vedtægter er godkendt og første bestyrelse er valgt.

Bestyrelse består ved stiftende og fremtidige generalforsamlinger af 4 medlemmer. Der skal vælges 1 formand, 1 kasserer, 1 revisor og 1 medlem. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Oplysninger:

15. maj 2021.

Formand.      Niels Bank

Kasserer.       Søren Due Olsen

Revisor.         Stig Jørgensen

Medlem.       Ivan Stubbe

Foreningens oplysninger:

Foreningen Buksesnedkerens Bevarelse

c/o Søren Due Olsen, Høyrups allé 28 A, 2900 Hellerup

Tlf. 22993616

Mail due@dadlnet.dk

 CVR 43508377

Hjemmeside: www.Buksesnedkeren.nu