Velkommen til Buksesnedkeren.
Buksesnedkeren er en af Danmarks største og mest vindende kapsejladsbåde gennem tiderne. Båden er tegnet af de berømte franske konstruktør Michel Joubert. Det er en One Off konstruktion, dvs. at der kun er bygget denne ene båd. Båden er bygget i 1988 i Sletten. Sejler under kapsejlads med en besætning på op til 20 mand. Har vundet de fleste større kapsejladser i Norden.
Båden er bygget af mahognifiner og er en ren træbåd. Er i vinterperioderne under løbende renovering. Fremstår på trods af sine 34 år som en sund båd.
Vi er 4 ejere af båden og har sammen stiftet foreningen til Buksesnedkerens bevarelse. Enkeltpersoner, foreninger og firmaer kan tegne støttemedlemskaber, der giver mulighed for sejlads med båden.
Foreningens formål er at dels af vedligeholde båden og derudover at øge kendskabet til sejlads med store kapsejladsbåde.
Vi har som et af formålene med foreningen i 2022 indgået et samarbejde med Dansk Sejlunions klubkonsulenter, der løbende inviterer sejlklubbers ungdomsafdelinger til sejlads med båden.